3. juli 2025
Gurli Nielsen er færdig med at slås, men holdninger har hun fortsat
Beboerdemokrat Gurli Nielsen stoppede i år som formand for Allerød almennyttige Boligselskab efter mere end 40 år med beboerdemokrati. Mød hende her.
Tekst og foto: Johnny Gudmand
- Man skal slås for det, man tror på
Det udgangspunkt har beboerdemokrat Gurli Nielsen haft hele sit liv, både privat og i sit beboerdemokratiske virke. Og stærke overbevisninger har hun også haft – det har hun i øvrigt stadig. Historien om Gurli Nielsen, der i år stoppede som formand for Allerød almennyttige Boligselskab, er mere end noget andet historien om et foreningsmenneske.
For at få en fornemmelse for Gurli Nielsen som menneske, starter vi imidlertid et andet sted. Et sted, der tydeligt viser, at beboerdemokraten har stærke overbevisninger og ikke er bange for at kæmpe for dem.
Gurli Nielsen er oprindeligt fra Haderslev, og hun har en tvillingesøster.
- En dag kommer min søster gående på en sti, og så kommer vores klasselærer cyklende. Min søster tager hånden op og siger ”Moin”. Næste dag kommer læreren ind i klassen, stiller sig op foran hende og skælder hende hæder og ære fra, fordi hun ikke nejede og sagde ”goddag Hr. Ovesen” i stedet, erindrer Gurli Nielsen.
Lærerens overfusning af søsteren fik Gurli til at række hånden i vejret og spørge, om hun måtte stille et spørgsmål. Det måtte hun godt, så hun sagde: ”Jeg vil da bare spørge, om De så hoppede af cyklen og bukkede for min søster og sagde goddag Frøken Knudsen?” - Jeg kan godt sige dig, jeg kan stadig mærke hånden på min kind. Og så fik jeg brev med hjem. Jeg var fræk og uopdragen, stod der. Min mor begyndte at hyle, og så sagde min far: ”Nej, Gurli er overhovedet ikke fræk, Gurli siger bare det, vi andre ikke tør,” fortæller beboerdemokraten og tilføjer:
- I min verden går respekt begge veje, og jeg har altid gået ind for, at mennesker er ligeværdige.
Kamp for beboerne
Nu springer vi frem til Gurli Nielsens beboerdemokratiske virke. Her er der nemlig særligt én sag, hun er stolt af. Som formand for Allerød almennyttige Boligselskab kastede hun sig sammen med Lillerød Boligforening ind i en kamp for at få fejlagtigt opkrævede varmepenge tilbage. Den endte med, at beboerne i Uglevang fik tilbagebetalt omkring 1,5 millioner kroner.
- Hvis ikke jeg sammen med andre var gået ind i den kamp, havde vi aldrig fået pengene tilbage. Der kom 21 millioner hjem til Allerød Kommune, hvoraf 1,5 millioner kroner kom tilbage til vores beboere, fortæller en tydeligt stolt Gurli Nielsen.
Ud over sagen med varmepengene, er der også en anden mærkesag, der har været vigtig for beboerdemokraten.
- Jeg er også stolt af, at vi fik gang i byggeriet. Da jeg kom til, var der kun Uglevang, siden byggede vi Skovbo, Mimosen, Julemosen, Mariehaven og Allerød Torv. Vi er blevet et pænt stort selskab med omkring 420 beboere nu. Alle de steder har jeg været med til at lægge grundsten, og det har været sjovt, siger hun.
Tekst og foto: Johnny Gudmand
- Man skal slås for det, man tror på
Det udgangspunkt har beboerdemokrat Gurli Nielsen haft hele sit liv, både privat og i sit beboerdemokratiske virke. Og stærke overbevisninger har hun også haft – det har hun i øvrigt stadig. Historien om Gurli Nielsen, der i år stoppede som formand for Allerød almennyttige Boligselskab, er mere end noget andet historien om et foreningsmenneske.
For at få en fornemmelse for Gurli Nielsen som menneske, starter vi imidlertid et andet sted. Et sted, der tydeligt viser, at beboerdemokraten har stærke overbevisninger og ikke er bange for at kæmpe for dem.
Gurli Nielsen er oprindeligt fra Haderslev, og hun har en tvillingesøster.
- En dag kommer min søster gående på en sti, og så kommer vores klasselærer cyklende. Min søster tager hånden op og siger ”Moin”. Næste dag kommer læreren ind i klassen, stiller sig op foran hende og skælder hende hæder og ære fra, fordi hun ikke nejede og sagde ”goddag Hr. Ovesen” i stedet, erindrer Gurli Nielsen.
Lærerens overfusning af søsteren fik Gurli til at række hånden i vejret og spørge, om hun måtte stille et spørgsmål. Det måtte hun godt, så hun sagde: ”Jeg vil da bare spørge, om De så hoppede af cyklen og bukkede for min søster og sagde goddag Frøken Knudsen?” - Jeg kan godt sige dig, jeg kan stadig mærke hånden på min kind. Og så fik jeg brev med hjem. Jeg var fræk og uopdragen, stod der. Min mor begyndte at hyle, og så sagde min far: ”Nej, Gurli er overhovedet ikke fræk, Gurli siger bare det, vi andre ikke tør,” fortæller beboerdemokraten og tilføjer:
- I min verden går respekt begge veje, og jeg har altid gået ind for, at mennesker er ligeværdige.
Kamp for beboerne
Nu springer vi frem til Gurli Nielsens beboerdemokratiske virke. Her er der nemlig særligt én sag, hun er stolt af. Som formand for Allerød almennyttige Boligselskab kastede hun sig sammen med Lillerød Boligforening ind i en kamp for at få fejlagtigt opkrævede varmepenge tilbage. Den endte med, at beboerne i Uglevang fik tilbagebetalt omkring 1,5 millioner kroner.
- Hvis ikke jeg sammen med andre var gået ind i den kamp, havde vi aldrig fået pengene tilbage. Der kom 21 millioner hjem til Allerød Kommune, hvoraf 1,5 millioner kroner kom tilbage til vores beboere, fortæller en tydeligt stolt Gurli Nielsen.
Ud over sagen med varmepengene, er der også en anden mærkesag, der har været vigtig for beboerdemokraten.
- Jeg er også stolt af, at vi fik gang i byggeriet. Da jeg kom til, var der kun Uglevang, siden byggede vi Skovbo, Mimosen, Julemosen, Mariehaven og Allerød Torv. Vi er blevet et pænt stort selskab med omkring 420 beboere nu. Alle de steder har jeg været med til at lægge grundsten, og det har været sjovt, siger hun.
Gurli Nielsen er stolt over det, hun har udrettet i sin tid som beboerdemokrat.
Omsorg for andre
Når man spørger Gurli Nielsen, hvad der har været hendes pejlemærke gennem de mange år som beboerdemokrat, falder svaret prompte.
- Det er nok særligt omsorgen for beboerne. Det har altid fyldt for mig. Og så har det været vigtigt for mig at være regulær. Folk skal kunne regne med dig, fortæller hun.
Omsorgen begrænser sig dog ikke kun til beboerne. Gurli Nielsen har på mange måder kæmpet for andre gennem et helt liv. Beboerdemokraten har været engageret i fagforening, kommunalpolitik, som talsperson for dagplejerne og som sektorformand i FOA i Hillerød.
Hvorfor har du blandet dig i så meget?
- Fordi det har interesseret mig. Hvis der er et eller andet, og der er jeg måske lidt indbildsk, som jeg tror, jeg kan hjælpe med at gøre bedre, så kaster jeg mig ind i det, siger Gurli Nielsen.
En enormt stor del af sit liv har Gurli Nielsen boet i Uglevang, hvor hun flyttede ind, da afdelingen blev opført i 1970. Her har hun været med til at sætte fokus på fællesskab.
- De første år i Uglevang var jeg ikke med i beboerdemokratiet, men jeg blev det hurtigt. Jeg var først med i et udvalg, hvor vi arrangerede fester for børnene, juletræsfester, sommerfester og sådan noget. Senere kom jeg med i bestyrelsen. Jeg indførte også det, at vi gav blomster, når vi fik nye beboere. Det fik jeg også indført her i Mariehaven, da jeg flyttede ind. Det er vigtigt at få ansigt på hinanden, fortæller Gurli Nielsen.
For Gurli Nielsen, der ofte har stået bag kødgryderne ved fællesspisning, er der ingen tvivl om, hvorfor fællesskab er vigtigt:
- For dér lærer folk hinanden at kende. De giver hinanden tryghed og sociale værdier.
Mener fortsat noget
Nu hvor Gurli Nielsen er stoppet som selskabsformand, bliver der tid til at spille bridge tre gange om ugen og mere tid til venner og familie. Fællesspisninger vil hun også stadig bidrage til:
- Jeg trækker mig også som afdelingsformand til august på beboermødet. Men jeg har lovet stadigvæk at være med til at lave mad. Så længe jeg kan.
Er det så slut med at mene noget, nu hvor du ikke skal være beboerdemokrat?
- NEJ, næsten råber Gurli Nielsen hjerteligt.
- Jeg vil ikke stoppe med at gå til beboermøder og sådan noget. Jeg skal ikke ende i en krog og ikke lave noget. Men jeg har lovet mig selv, at jeg ikke vil blande mig i bestyrelsens arbejde. De andre skal have lov til at bygge deres op, og hvis de har lyst, må de gerne spørge mig til råds, slutter Gurli Nielsen.
Når man spørger Gurli Nielsen, hvad der har været hendes pejlemærke gennem de mange år som beboerdemokrat, falder svaret prompte.
- Det er nok særligt omsorgen for beboerne. Det har altid fyldt for mig. Og så har det været vigtigt for mig at være regulær. Folk skal kunne regne med dig, fortæller hun.
Omsorgen begrænser sig dog ikke kun til beboerne. Gurli Nielsen har på mange måder kæmpet for andre gennem et helt liv. Beboerdemokraten har været engageret i fagforening, kommunalpolitik, som talsperson for dagplejerne og som sektorformand i FOA i Hillerød.
Hvorfor har du blandet dig i så meget?
- Fordi det har interesseret mig. Hvis der er et eller andet, og der er jeg måske lidt indbildsk, som jeg tror, jeg kan hjælpe med at gøre bedre, så kaster jeg mig ind i det, siger Gurli Nielsen.
En enormt stor del af sit liv har Gurli Nielsen boet i Uglevang, hvor hun flyttede ind, da afdelingen blev opført i 1970. Her har hun været med til at sætte fokus på fællesskab.
- De første år i Uglevang var jeg ikke med i beboerdemokratiet, men jeg blev det hurtigt. Jeg var først med i et udvalg, hvor vi arrangerede fester for børnene, juletræsfester, sommerfester og sådan noget. Senere kom jeg med i bestyrelsen. Jeg indførte også det, at vi gav blomster, når vi fik nye beboere. Det fik jeg også indført her i Mariehaven, da jeg flyttede ind. Det er vigtigt at få ansigt på hinanden, fortæller Gurli Nielsen.
For Gurli Nielsen, der ofte har stået bag kødgryderne ved fællesspisning, er der ingen tvivl om, hvorfor fællesskab er vigtigt:
- For dér lærer folk hinanden at kende. De giver hinanden tryghed og sociale værdier.
Mener fortsat noget
Nu hvor Gurli Nielsen er stoppet som selskabsformand, bliver der tid til at spille bridge tre gange om ugen og mere tid til venner og familie. Fællesspisninger vil hun også stadig bidrage til:
- Jeg trækker mig også som afdelingsformand til august på beboermødet. Men jeg har lovet stadigvæk at være med til at lave mad. Så længe jeg kan.
Er det så slut med at mene noget, nu hvor du ikke skal være beboerdemokrat?
- NEJ, næsten råber Gurli Nielsen hjerteligt.
- Jeg vil ikke stoppe med at gå til beboermøder og sådan noget. Jeg skal ikke ende i en krog og ikke lave noget. Men jeg har lovet mig selv, at jeg ikke vil blande mig i bestyrelsens arbejde. De andre skal have lov til at bygge deres op, og hvis de har lyst, må de gerne spørge mig til råds, slutter Gurli Nielsen.