15. september 2025
Besøg et af Danmarks over 400 seniorbofællesskaber
Ældres boligsituation er i løbet af de senere år kommet i fokus. Det fokus bliver formentlig ikke mindre de kommende år, for vi bliver flere og flere ældre i Danmark – i 2040 vil hver fjerde dansker være over 65 år.
Samtidig bøvler de ældre også med ensomhed. Over 100.000 ældre føler sig i dag ensomme. I den almene sektor arbejder vi med at slå to fluer med et smæk – vi skal bygge flere boliger, der er til at betale på en folkepension, og vi skal samtidig have fokus på at nedbringe ensomheden. Derfor er en af de boligformer, der vinder mere og mere indpas, seniorbofælleskaber.
På under 10 år er antallet af seniorbofællesskaber i Danmark næsten fordoblet. I 2016 var der 219 seniorbofællesskaber at vælge imellem på landsplan – nu er der omkring 450 med i alt over 13.000 boliger.
Besøg et seniorbofællesskab
Den 4. oktober har du mulighed for at besøge et seniorbofællesskab og selv se, hvad der sker sådan et sted – og høre om, hvad man egentlig forpligter sig til. Her holder Seniorbofællesskabet Æbleblomsten i Brøndby Strand nemlig åbent hus.
Æbleblomsten er et aktivt bofællesskab for enlige og par mellem 60 og 70 år. Afdelingen består af 21 lejligheder – 9 stk. 3-værelses og 12 stk. 2-værelses.
Adressen er Guldborgvej 17, 2660 Brøndby Strand, og du er velkommen fra kl. 14.00, hvor der vil være forfriskninger og en rundvisning i både lejligheder og fællesområder.
Du kan se flere billeder på afdelingens hjemmeside.
DAB-Lejerbo har 31 seniorbofællesskaber fordelt over det meste af Sjælland og Jylland – du kan se nogle af afdelingerne her, og ellers kan du ringe til kundeservice på 77 32 00 00 eller 70 12 13 10 og få mere information.
Fakta om seniorbofællesskaber:
93 % af beboerne i seniorbofællesskaber fortæller, at de oplever en øget livskvalitet, efter de er flyttet ind,
76 % oplever bedre sociale relationer.
Kilde: Realdania