28. august 2025
Renovering i Lyngby: "Jeg glæder mig til at få samlet mit hjem igen”
Lystoftehuse i Lyngby er i gang med en stor renovering. Mød to af afdelingens beboere – en, der snart flytter hjem, og en, der snart skal genhuses.
Tekst og foto: Johnny Gudmand
Rigtig mange almene boligafdelinger er i gang med, eller står over for, store helhedsplaner. Og det kan kræve meget af beboerne. I Lystoftehuse bliver 80 boliger fordelt på ni blokke renoveret. Boligafdelingen fra 1949 får nye tage, ventilationsanlæg, isolerede loftsrum, vinduer og døre udskiftes, og der kommer efterisolering uden på facaden. Der bliver også etableret altaner og skabt udgang til grønne områder i stueplan. Alt i alt et stort projekt til 230 millioner kroner.
Byggearbejdet gik i gang i sommeren 2024, og beboerne bliver genhuset i forbindelse med projektet. En af dem, der er genhuset i en anden bolig i afdelingen, er afdelingsforperson Jytte Enkebølle. Hun kan flytte tilbage til sin bolig 29. september – efter at have været genhuset i knap syv måneder.
"Jeg glæder mig til at få samlet mit hjem igen. Det er grænseoverskridende at pakke sit hjem sammen. Det påvirker en at pakke sit hjem ned, uanset om du kommer tilbage, eller om du skal et andet sted hen, fortæller beboeren," der har boet i afdelingen i hele 53 år.
Selvom Jytte Enkebølle synes, at det er hårdt at være genhuset, kan hun sagtens se, at renoveringen var uundgåelig.
"Der var skimmelsvamp i mange af lejlighederne på grund af den manglende isolering. Når vi sad i sofaen, trak det så meget, at vi lige så godt kunne have haft vinduet åbent. Taget trængte virkelig også til at blive udskiftet."
I gamle dage lavede man ikke undertage. Dengang understrøg man bare, og der var i Lystoftehuse mange utætheder på grund af tagets alder.
Tekst og foto: Johnny Gudmand
Rigtig mange almene boligafdelinger er i gang med, eller står over for, store helhedsplaner. Og det kan kræve meget af beboerne. I Lystoftehuse bliver 80 boliger fordelt på ni blokke renoveret. Boligafdelingen fra 1949 får nye tage, ventilationsanlæg, isolerede loftsrum, vinduer og døre udskiftes, og der kommer efterisolering uden på facaden. Der bliver også etableret altaner og skabt udgang til grønne områder i stueplan. Alt i alt et stort projekt til 230 millioner kroner.
Byggearbejdet gik i gang i sommeren 2024, og beboerne bliver genhuset i forbindelse med projektet. En af dem, der er genhuset i en anden bolig i afdelingen, er afdelingsforperson Jytte Enkebølle. Hun kan flytte tilbage til sin bolig 29. september – efter at have været genhuset i knap syv måneder.
"Jeg glæder mig til at få samlet mit hjem igen. Det er grænseoverskridende at pakke sit hjem sammen. Det påvirker en at pakke sit hjem ned, uanset om du kommer tilbage, eller om du skal et andet sted hen, fortæller beboeren," der har boet i afdelingen i hele 53 år.
Selvom Jytte Enkebølle synes, at det er hårdt at være genhuset, kan hun sagtens se, at renoveringen var uundgåelig.
"Der var skimmelsvamp i mange af lejlighederne på grund af den manglende isolering. Når vi sad i sofaen, trak det så meget, at vi lige så godt kunne have haft vinduet åbent. Taget trængte virkelig også til at blive udskiftet."
I gamle dage lavede man ikke undertage. Dengang understrøg man bare, og der var i Lystoftehuse mange utætheder på grund af tagets alder.
Birgitte Mosin Johansen (tv) og Jytte Enkebølle
Jytte Enkebølle holdt tale ved et beboerarrangement i Lysestoftehuse
Næsten færdigrenoverede blokke
Livet midt i byggeriet
Sammen med Jytte Enkebølle, i forpersonens genhusningsbolig, sidder Birgitte Mossin Johansen. De to har kendt hinanden længe. Birgitte boede i afdelingen som barn – hendes forældre flyttede ind i 1971. I 2011 flyttede Birgitte tilbage til boligafdelingen, og hun er tredje generation, der bor der.
"Min mormor flyttede ind i den første blok, der var færdig. Jeg har to bonusbørn, og de var små, da jeg flyttede ind i 2011. Da jeg selv havde haft en god barndom her, syntes jeg, vi skulle flytte herover, og børnene fik hurtigt legekammerater," forklarer Birgitte Mossin Johansen.
Mens Jytte Enkebølle snart skal flytte hjem, er Birgitte Mossin Johansen i en lidt anden situation. Hun skal genhuses til oktober.
"Jeg bor lige midt i smørhullet af larmen fra renoveringen. Jeg ville gerne være genhuset fra start, for det larmer at bo på en byggeplads. Jeg skal midlertidigt genhuses den 6. oktober i Sorgenfrivang I og er afklaret med, at jeg skal flytte. Jeg har behov for en ældrebolig og er skrevet op, så derfor flytter jeg ikke tilbage igen – det vil være for meget flytteri. Når du som jeg er syg, eller som Jytte er ældre, og derfor er mere hjemme, så er det hårdt. Vi oplever det på en anden måde end dem, der tager på arbejde," fortæller Birgitte.
"Det larmer også hos mig, og jeg kan derfor ikke have mit køkkenvindue åbent. En genhusning af alle uden for boligafdelingen ville dog have gjort projektet dyrere, og det er os selv, der skal betale," tilføjer Jytte Enkebølle.
Projektleder Nanna Marie Aae Christensen forstår godt, at beboerne gerne ville have været genhuset i hele perioden:
"Vi ved, det er hårdt at bo midt i en byggeplads, men hvis alle skulle genhuses i 2 ½ år, ville vi ikke have råd til at bygge særlig meget. Derfor bliver beboerne først genhuset, når der bygges i deres blok – så vi kan bruge pengene på boligerne og holde huslejestigningen så lav som muligt."
Huslejestigningen bliver med den valgte løsning i forvejen 25 procent.
"Boligerne bliver bedre for os at leve i, da indeklimaet bliver bedre, og vi sparer meget på varmeregningen," forklarer Jytte Enkebølle.
Sammen med Jytte Enkebølle, i forpersonens genhusningsbolig, sidder Birgitte Mossin Johansen. De to har kendt hinanden længe. Birgitte boede i afdelingen som barn – hendes forældre flyttede ind i 1971. I 2011 flyttede Birgitte tilbage til boligafdelingen, og hun er tredje generation, der bor der.
"Min mormor flyttede ind i den første blok, der var færdig. Jeg har to bonusbørn, og de var små, da jeg flyttede ind i 2011. Da jeg selv havde haft en god barndom her, syntes jeg, vi skulle flytte herover, og børnene fik hurtigt legekammerater," forklarer Birgitte Mossin Johansen.
Mens Jytte Enkebølle snart skal flytte hjem, er Birgitte Mossin Johansen i en lidt anden situation. Hun skal genhuses til oktober.
"Jeg bor lige midt i smørhullet af larmen fra renoveringen. Jeg ville gerne være genhuset fra start, for det larmer at bo på en byggeplads. Jeg skal midlertidigt genhuses den 6. oktober i Sorgenfrivang I og er afklaret med, at jeg skal flytte. Jeg har behov for en ældrebolig og er skrevet op, så derfor flytter jeg ikke tilbage igen – det vil være for meget flytteri. Når du som jeg er syg, eller som Jytte er ældre, og derfor er mere hjemme, så er det hårdt. Vi oplever det på en anden måde end dem, der tager på arbejde," fortæller Birgitte.
"Det larmer også hos mig, og jeg kan derfor ikke have mit køkkenvindue åbent. En genhusning af alle uden for boligafdelingen ville dog have gjort projektet dyrere, og det er os selv, der skal betale," tilføjer Jytte Enkebølle.
Projektleder Nanna Marie Aae Christensen forstår godt, at beboerne gerne ville have været genhuset i hele perioden:
"Vi ved, det er hårdt at bo midt i en byggeplads, men hvis alle skulle genhuses i 2 ½ år, ville vi ikke have råd til at bygge særlig meget. Derfor bliver beboerne først genhuset, når der bygges i deres blok – så vi kan bruge pengene på boligerne og holde huslejestigningen så lav som muligt."
Huslejestigningen bliver med den valgte løsning i forvejen 25 procent.
"Boligerne bliver bedre for os at leve i, da indeklimaet bliver bedre, og vi sparer meget på varmeregningen," forklarer Jytte Enkebølle.
Et lille kig indenfor
Et blik ud over byggepladsen
Ny facade
En næsten færdig facade
Boligselskabet støtter
Inger Colding-Jørgensen er næstformand i Lyngby alm. Boligselskab og formand for byggeudvalget, og netop indeklimaet og huslejen har været vigtige fokuspunkter for hende i udvalgsarbejdet:
"Boligselskabet valgte at give et tilskud fra dispositionsfonden og et lån til boligafdelingen. Det valgte vi, dels fordi vores penge skal ud at arbejde og ikke bare stå på en konto, dels fordi vi ønskede at holde beboernes huslejestigning nede – projektet blev blandt andet dyrere på grund af krigen i Ukraine. Lystoftehuse er en meget gammel afdeling, og der skulle ske noget. Vi valgte at støtte op, for at det kunne blive et ordentligt projekt, og det var med til, at altanerne, der er vigtige for herligheden, kunne realiseres. For mig har det været vigtigt at balancere nice to og need to. Vi har virkelig gået på en knivsæg i forhold til økonomien i projektet. Når afdelingen er færdig, har vi nogle sunde og gode boliger med godt indeklima."
Det sværeste
For Jytte Enkebølle går arbejdet med byggesagen helt tilbage til 2010. Den sværeste beslutning husker hun sådan her:
"Det sværeste var, den dag, da Nanna ringede og fortalte, at vi på grund af sagens omfang var nødt til at genhuse beboerne. Jeg kan dog i dag godt se, at vi jo ikke kunne været blevet i vores boliger, når vi skulle igennem så stor en renovering," fortæller hun.
"For at passe bedst muligt på beboerne under renoveringen blev det besluttet, at beboerne skulle midlertidigt genhuses. Boligernes udformning og placeringen af tekniske installationer gør, at arbejdet ellers ville gøre det svært at færdes og opholde sig sikkert i boligen. Samtidig viser erfaring og analyser, at genhusning ikke gør projektet væsentligt dyrere," forklarer Nanna Marie Aae Christensen.
Hvad gør man så?
Men hvad gør man egentlig som beboer midt i en renovering, hvis man er hjemme meget af den tid, håndværkerne arbejder? De to beboere giver deres råd videre til andre.
"Jeg er glad for, at vi har et sommerhus, som vi kan tage op i. Jeg har også haft en fysioterapeut, der har hjulpet mig, så jeg nu kan komme ud. Det betyder meget at kunne komme ud og ikke føle sig fastlåst. For eksempel at komme ned på en bænk og nyde roen," siger Birgitte Mossin Johansen.
"For mig har det hjulpet at acceptere den situation, jeg står i. Samtidig kom sommeren på et godt tidspunkt. Der har været en spætte, som jeg har siddet og grinet lidt ad, fordi den går den lange vej rundt om stammen, når den skal op og nede i stedet for at tage den lige vej. Der har også været to andepar, som jeg har holdt lidt øje med," siger Jytte Enkebølle.
Det er planen, at renoveringen af Lystoftehuse er færdig til oktober 2026. Til den tid er boligafdelingen blevet tidssvarende og bedre at bo i for nuværende og kommende beboere mange år frem.
Inger Colding-Jørgensen er næstformand i Lyngby alm. Boligselskab og formand for byggeudvalget, og netop indeklimaet og huslejen har været vigtige fokuspunkter for hende i udvalgsarbejdet:
"Boligselskabet valgte at give et tilskud fra dispositionsfonden og et lån til boligafdelingen. Det valgte vi, dels fordi vores penge skal ud at arbejde og ikke bare stå på en konto, dels fordi vi ønskede at holde beboernes huslejestigning nede – projektet blev blandt andet dyrere på grund af krigen i Ukraine. Lystoftehuse er en meget gammel afdeling, og der skulle ske noget. Vi valgte at støtte op, for at det kunne blive et ordentligt projekt, og det var med til, at altanerne, der er vigtige for herligheden, kunne realiseres. For mig har det været vigtigt at balancere nice to og need to. Vi har virkelig gået på en knivsæg i forhold til økonomien i projektet. Når afdelingen er færdig, har vi nogle sunde og gode boliger med godt indeklima."
Det sværeste
For Jytte Enkebølle går arbejdet med byggesagen helt tilbage til 2010. Den sværeste beslutning husker hun sådan her:
"Det sværeste var, den dag, da Nanna ringede og fortalte, at vi på grund af sagens omfang var nødt til at genhuse beboerne. Jeg kan dog i dag godt se, at vi jo ikke kunne været blevet i vores boliger, når vi skulle igennem så stor en renovering," fortæller hun.
"For at passe bedst muligt på beboerne under renoveringen blev det besluttet, at beboerne skulle midlertidigt genhuses. Boligernes udformning og placeringen af tekniske installationer gør, at arbejdet ellers ville gøre det svært at færdes og opholde sig sikkert i boligen. Samtidig viser erfaring og analyser, at genhusning ikke gør projektet væsentligt dyrere," forklarer Nanna Marie Aae Christensen.
Hvad gør man så?
Men hvad gør man egentlig som beboer midt i en renovering, hvis man er hjemme meget af den tid, håndværkerne arbejder? De to beboere giver deres råd videre til andre.
"Jeg er glad for, at vi har et sommerhus, som vi kan tage op i. Jeg har også haft en fysioterapeut, der har hjulpet mig, så jeg nu kan komme ud. Det betyder meget at kunne komme ud og ikke føle sig fastlåst. For eksempel at komme ned på en bænk og nyde roen," siger Birgitte Mossin Johansen.
"For mig har det hjulpet at acceptere den situation, jeg står i. Samtidig kom sommeren på et godt tidspunkt. Der har været en spætte, som jeg har siddet og grinet lidt ad, fordi den går den lange vej rundt om stammen, når den skal op og nede i stedet for at tage den lige vej. Der har også været to andepar, som jeg har holdt lidt øje med," siger Jytte Enkebølle.
Det er planen, at renoveringen af Lystoftehuse er færdig til oktober 2026. Til den tid er boligafdelingen blevet tidssvarende og bedre at bo i for nuværende og kommende beboere mange år frem.