26. juni 2025
Petanque-mesterskaberne: Den triller, den triller, den triller…
DAB-Lejerbos petanquemesterskab var en hyldest til fællesskabet, gamle venskaber og nye legekammerater.
Tekst: Kenneth Wöhlisfelt. Foto: Thomas Brolyng Steen
I juni blev DAB og Lejerbo lagt sammen, og derfor var der i år også helt nye spillere fra Lejerbo med, da Aktive fællesskaber den 21. juni igen havde inviteret boligafdelinger fra hele Sjælland til mesterskaber i petanque. Det skete for fjerde år i træk på de professionelle baner hos Star Masters Danmark i Solrød. Fra Cirkelhuset, der hører til Lejerbo i Køge, var blandt andre Mathias Hansen dukket op.
Mathias har spillet petanque et par gange: "Vi har en bane ved Cirkelhuset, men den bliver ikke brugt så ofte."
Ved sin side har han datteren, Melanie: "Det er to år siden, jeg spillede petanque sidst. Det var i sommerhus. Jeg tror ikke, vi vinder i dag. Men jeg er også kommet, fordi jeg har lyst til at møde nogle nye mennesker," fortæller hun.
Med i landsmesterskab
Årets turnering er det første større arrangement efter fusionen, hvor beboere fra DAB og Lejerbo møder hinanden.
"Det er bare mega-hyggeligt, det der. Jeg håber, det kan blive til mere og flere sammenkomster," lyder det fra Fie Christensen fra Cirkelhuset. Hun spiller ikke i dag, men nyder solen på et tæppe ved banerne sammen med datteren Luca.
På gruset foran står Jan Hansen fra Grantoftens Petanque Klub, der hører til under Ballerup almennyttige Boligselskab. Jan er en legende i petanquekredse og har været med i alle turneringerne.
"Det er dejligt at være tilbage. Jeg håber naturligvis, vi vinder, men det er dejligt, at der er kommet nye spillere til," siger han.
Petanquefolkene fra Ballerup er meget entusiastiske omkring spillet og har netop meldt sig ind i Dansk Petanque Union for at være med i landsmesterskabet. Senest har de spillet på Bornholm, men Jan vil helst ikke sige så meget om, hvordan det gik.
"Men det var i hvert fald en lang tur," griner han.

Banens yngste spiller, Nord Bruun Christensen
Fie Christensen fulgte spillet fra et tæppe i solen sammen med Luca
Mathias Hansen med hund og sin datter Melanie. De kommer alle fra Cirkelhuset i Køge
Petanque kan føre til mange ting. Her er det Chili Andersen og Thomas Petersen
Styrker fællesskabet
På de bagerste baner spiller Henrik Berg, der også er formand for DAB-Lejerbo, men i dag er han her som repræsentant for Bredalsparken, Hvidovre almennyttige Boligselskab
.
"Det her er pragtfuldt. Med fusionen skal vi have mange flere arrangementer som dem her, det kan jeg godt love. Det skal kunne mærkes ude i afdelingerne, at vi styrker fællesskabet. Det vil jeg gerne give håndslag på. I dag kan jeg også se, at nogle har børn med. Det, synes jeg, er så skønt," fortalte han.
Til højre for Henrik Berg spiller dagens yngste petanqueentusiast. Han hedder Nord Bruun Christensen, er ni år og kommer også fra Cirkelhuset.
"Jeg har spillet petanque hos min oldemor, men jeg har aldrig været med i en turnering før – det er ret sjovt. I dag er der familier, der spiller mod hinanden, men jeg spiller med min familie. Min mor, far og onkel er på holdet. Det kan jeg godt lide," siger han.
Petanque-kærester
Ude på banerne bliver der spillet koncentreret, men undervejs er der også tid til mange gode snakke. Flere deler deres erfaringer med at skabe aktiviteter i deres boligafdeling. En strikkeopskrift ryger også over bordet under frokosten, mens et par gæstehunde forsøger at komme i kontakt med hinanden under bordene.
Det med kontakten er lykkedes for andre. Thomas Petersen og Chili Andersen er nemlig kærester fra Grantoften, hvor de har mødt hinanden i petanqueklubben.
"Chili kom ned i klubben for halvandet år siden – og så har vi været kærester siden. Vi kendte faktisk godt hinanden i forvejen, for vi har også gået i skole sammen," siger Thomas og giver Chili et kys.
Det stille øjeblik bliver dog afbrudt af råb på banen foran dem. "Den triller, den triller, den triller. Det er fantastisk. Vi vinder!" Råbene afløses af et par glade hop på stedet. Og kuglerne triller også til næste år, så du kan allerede nu sætte et kryds i kalenderen ud for den 20. juni 2026.

Hvem vandt?
Triple, begyndere:
Kim Olafsen, Leif Hald og Jørgen Sletø, Kassebjerggård, Slagelse alm. Boligselskab.
På 2. pladsen:
Bjarne Steadman, James og Pia Løvendahl Beltran, Vildtbanegård.
Triple, øvede:
Randi Larsen, Chili Andersen og Cecilie Hughson, Grantoften, Ballerup alm. Boligselskab.
På 2. pladsen:
Jan Pedersen, Jette Fromberg og Mark Maldera, Bredalsparken, Hvidovre alm. Boligselskab.
Øvede, double:
Rasmus og Thomas Petersen, Grantoften, Ballerup alm. Boligselskab.
På 2. pladsen:
Lone Rasmussen og hendes søn, Jonas, Bredalsparken, Hvidovre alm. Boligselskab.
Double, begyndere:
Bente Petersen og Leo Hansen, Bakkedraget, Skælskør Boligselskab.
På 2. pladsen:
Erik Møller og Orla Larsen, Bakkedraget, Skælskør Boligselskab.