Mmmm..... cookies...

Boligtilbud

Hvor kan jeg se, hvilket nummer jeg står til den bolig, jeg har fået tilbudt?
Du skal kontakte os, hvis du vil vide, hvilket nummer du står til boligen. Vi oplyser kun, hvilket nummer du står, og hvor mange tilbuddet er sendt ud til. Vi oplyser ikke om andre, der har fået tilbuddet, har svaret ja eller nej til tilbuddet.

Hvornår får jeg svar på, om jeg har fået boligen?
Vi kontakter dig inden for 4 hverdage, efter svarfristen er udløbet, hvis du har fået boligen.

Du vil ikke høre fra os, hvis boligen ikke er din.

De 4 hverdage bruger vi til at gå posten igennem og sikre os, at vi har registreret alle svar.

Bliver jeg slettet, hvis jeg siger nej tak til boligen?
Du må sige nej til så mange boligtilbud, du vil, uden at det har effekt på din placering på ventelisten. Du skal dog altid huske at svare på de boligtilbud, du får, uanset om du accepterer eller afslår tilbuddet.

Svarer du ikke på 3 tilbud i træk, vil du blive sat i bero uden varsel og ikke længere modtage boligtilbud.

Hvorfor er der så kort tid til indflytningsdatoen?
Vi prøver altid at leje en bolig ud hurtigst muligt. Boligrådgiveren tager derfor stilling til hvert enkelt tilbud og sætter indflytningsdatoen alt efter, hvornår boligen er sagt op, og hvornår den er klar til genudlejning.

Hvor mange ansøgere sender I et boligtilbud ud til?
Antallet af boligsøgere som får tilsendt et boligtilbud varierer fra bolig til bolig. Der tages blandt andet højde for, hvor lang tid der er til indflytning, hvor høj huslejen er, hvilken afdeling boligen ligger i og om boligen tilbydes på almindelig eller fleksibel venteliste.