Mmmm..... cookies...

Kurser

Opdatering: Vi udbyder kurser igen
Vi kan nu så småt begynde at udbyde kurser igen. Det sker naturligvis efter myndighedernes anbefalinger om forsamlinger, afstand, hygiejne og så videre. Her på siden vil man kunne se, hvilke kurser, der udbydes hvor og hvornår.

Er man utryg ved at mødes fysisk, har spørgsmål eller behov, som ikke kan afvente et kursus, er man fortsat velkommen til at benytte telefonrådgivningen.

De første kurser vi kommer til at udbyde før sommerferien er

Introkursus for beboerdemokrater i Holstebro 
Mandag den 8. juni 2020
Kl. 16.00 – 20.00
Kurset bliver afholdt i Holstebro, med den præcise placering afhængig af deltagerantallet

Introkursus for beboerdemokrater i Næstved
Onsdag d. 10. juni 2020
Kl. 16.00 – 20.00
I Beboerhuset på Præstøvej

Kursusafdelingen tilbyder telefon-rådgivning
Rådgivningen er til jer, der står med nogle spørgsmål, I gerne vil have svar på hurtigt. Det kan være spørgsmål om de udskudte afdelingsmøder,  om husorden, om vedligeholdelsesplaner eller budgetter. Eller alt muligt andet som I bøvler med i jeres bestyrelser.

Bare spørg løs – det vi ikke kan svare på, finder vi ud af og giver jer en tilbagemelding.

Rådgivningen koster ikke noget og er i første omgang åben i maj og juni. 

Telefonen er åben tirsdage og torsdage fra kl. 13 til kl. 15. Dog ikke helligdage.

Hvis I ikke kommer igennem eller ikke har mulighed for at ringe på dette tidspunkt, så send en mail til kursus@lejerbo.dk. Så finder vi et tidspunkt at snakke sammen på.

Rådgivningen foregår på telefon 3812 1298 og vil primært blive varetaget af kursusleder Susanne Frelsvig.

Kursuskatalog 2020