23. oktober 2025
Fællesskab til sidste vers: Der er liv i Vivild
”Jamen, så vil jeg gerne sige velkommen,” begynder formand, Henrik Sørensen, da de fleste af de 31 tilmeldte forventningsfuldt har sat sig til bords præcis klokken 18. I dagens anledning er der både strøget skjorter og perlekæderne er fundet frem, for det er en festlig aften. Det er nemlig ikke bare oktobers månedlige fællesspisning, der finder sted i fælleshuset i Lejerbo Norddjurs’ afdeling på Korsgårdsvej i Vivild – det er det årlige ålegilde.
”Vi mangler lige de sidste tre fra Auning, men måske har de glemt det; det er i hvert fald længe siden, de har meldt sig til,” siger Henrik, inden han kortvarigt sætter sig på sin plads for at synge aftenens første sang. Fællesspisning inkluderer nemlig også altid fællessang.
Da de sidste strofer er sunget, går han i køkkenet sammen med de andre aktivitetsudvalgsmedlemmer – og få sekunder efter vender de tilbage med fade med stegte ål og kogte kartofler, skåle med hjemmesyltede rødbeder og agurker – og selvfølgelig dampende varm persillesovs og duggede snapseflasker.
Flest til ål og jul
Vivild er en lille by nær havet i det norddjurske – tæt på feriebyerne Fjellerup og Bønnerup. Her bor cirka 800 mennesker, og på trods af byens beskedne størrelse, så er det på ingen måde en soveby. Byen har både et aktivt foreningsliv med blandt andet fodbold og gymnastik, der er godt gang i den lokale brugs, som efter sigende kan skaffe alt, hvad du ønsker – lige på nær en god bøf; den må du til Auning efter – der er en skole, et lægehus og en tandlæge. Og en møbelforretning, der måske ikke sælger mange møbler, men den er med til at holde den 85-årige møbelsnedker og butiksejer i gang. Mange vil nok også nikke genkendende til Vivild Efterskole, hvis elever i den grad giver liv i byens gader.
I ægte Vivildsk ånd er fællesspisningerne i afdelingen på Korsgårdsvej heller ikke kun for dem, der bor her. De er åbne for alle, der har lyst til at være med.
”Normalt er vi knap 20 til fællesspisning, men de to gange om året, hvor vi har ålegilde og julefrokost – og i øvrigt selv laver maden – er vi altid lidt flere,” fortæller Henrik, der har stegt ål i fem timer i dag.
Udover de månedlige fællesspisninger, så bliver fælleshuset brugt til onsdagshygge, stolegymnastik og et slag billard – og så lejes det ud til private arrangementer. Også her er det åbent for alle at leje. Når beboerne ikke er samlet i fælleshuset, så spiller mange også bowling sammen en gang om måneden, og den lokale krolfbane frekventerer de ligeledes flittigt.
Mere for pengene
Nogle af dem, der plejer at dukke op, når der er fest hos naboerne, er Jens og Ester, der bor i et villakvarter et par hundrede meter fra fælleshuset.
”Vi har sådan et lille lokalsamfund, hvor alle kender hinanden,” fortæller Jens. Og det er man heller ikke i tvivl om; der bliver nævnt mange navne på folk, der ikke er til stede, i løbet af aftenen.
”Det er godt, byen ikke er større, så vi kan holde styr på dem alle sammen,” konstaterer en af kvinderne med et smil på læben.
Jens er ellers ærkeårhusianer, født og opvokset på stenbroen, som han siger. Men Ester kommer fra disse kanter, og for syv år siden fortalte Jens hende, at han gerne ville flytte herud. Han havde også fundet det perfekte hus.
”Man får noget mere for pengene herude,” konstaterer han.
Noget andet, man får med i købet, er tydeligvis et godt naboskab.
”Vi mangler lige de sidste tre fra Auning, men måske har de glemt det; det er i hvert fald længe siden, de har meldt sig til,” siger Henrik, inden han kortvarigt sætter sig på sin plads for at synge aftenens første sang. Fællesspisning inkluderer nemlig også altid fællessang.
Da de sidste strofer er sunget, går han i køkkenet sammen med de andre aktivitetsudvalgsmedlemmer – og få sekunder efter vender de tilbage med fade med stegte ål og kogte kartofler, skåle med hjemmesyltede rødbeder og agurker – og selvfølgelig dampende varm persillesovs og duggede snapseflasker.
Flest til ål og jul
Vivild er en lille by nær havet i det norddjurske – tæt på feriebyerne Fjellerup og Bønnerup. Her bor cirka 800 mennesker, og på trods af byens beskedne størrelse, så er det på ingen måde en soveby. Byen har både et aktivt foreningsliv med blandt andet fodbold og gymnastik, der er godt gang i den lokale brugs, som efter sigende kan skaffe alt, hvad du ønsker – lige på nær en god bøf; den må du til Auning efter – der er en skole, et lægehus og en tandlæge. Og en møbelforretning, der måske ikke sælger mange møbler, men den er med til at holde den 85-årige møbelsnedker og butiksejer i gang. Mange vil nok også nikke genkendende til Vivild Efterskole, hvis elever i den grad giver liv i byens gader.
I ægte Vivildsk ånd er fællesspisningerne i afdelingen på Korsgårdsvej heller ikke kun for dem, der bor her. De er åbne for alle, der har lyst til at være med.
”Normalt er vi knap 20 til fællesspisning, men de to gange om året, hvor vi har ålegilde og julefrokost – og i øvrigt selv laver maden – er vi altid lidt flere,” fortæller Henrik, der har stegt ål i fem timer i dag.
Udover de månedlige fællesspisninger, så bliver fælleshuset brugt til onsdagshygge, stolegymnastik og et slag billard – og så lejes det ud til private arrangementer. Også her er det åbent for alle at leje. Når beboerne ikke er samlet i fælleshuset, så spiller mange også bowling sammen en gang om måneden, og den lokale krolfbane frekventerer de ligeledes flittigt.
Mere for pengene
Nogle af dem, der plejer at dukke op, når der er fest hos naboerne, er Jens og Ester, der bor i et villakvarter et par hundrede meter fra fælleshuset.
”Vi har sådan et lille lokalsamfund, hvor alle kender hinanden,” fortæller Jens. Og det er man heller ikke i tvivl om; der bliver nævnt mange navne på folk, der ikke er til stede, i løbet af aftenen.
”Det er godt, byen ikke er større, så vi kan holde styr på dem alle sammen,” konstaterer en af kvinderne med et smil på læben.
Jens er ellers ærkeårhusianer, født og opvokset på stenbroen, som han siger. Men Ester kommer fra disse kanter, og for syv år siden fortalte Jens hende, at han gerne ville flytte herud. Han havde også fundet det perfekte hus.
”Man får noget mere for pengene herude,” konstaterer han.
Noget andet, man får med i købet, er tydeligvis et godt naboskab.