Mmmm..... cookies...

Familieboliger for alle

Familieboliger i Lejerbo er for alle, både børnefamilier, par uden børn, bofæller og folk, der bor alene. Så selv om det hedder en familiebolig, er der lige vilkår for alle til at søge. Og det er altså ikke et krav, at man skal være en familie eller have børn, for at kunne leje en familiebolig.

En familiebolig kan både være en lejlighed, et rækkehus eller et parcelhus, og de udlejes normalt efter ventelister. Der findes en venteliste for hvert område eller boligorganisation, som vi kalder det, for eksempel Hvidovre eller Holstebro. Oftest udlejes en ledig bolig til den ansøger, der har stået længst tid på ventelisten.

Nogle steder findes der også særlige udlejningsregler, som kaldes fleksibel udlejning. Her kan nogle grupper af lejere rykke op på ventelisten, hvis de opfylder særlige betingelser. Det kan være, hvis de er ramt af skilsmisse, er under uddannelse, har børn, er seniorer, har et handicap eller andet. Du kan finde en nærmere beskrivelse af de forskellige kriterier under Fleksibel udlejning.