10. februar 2026
Fra danskforløb til digtsamling i Bispehaven
Ofte er det svært at måle på, hvordan det boligsociale arbejde ude i boligområderne helt præcist virker. Men i Østjysk Boligs afdeling Bispehaven i Aarhus har resultaterne af en specifik indsats i hvert fald været til at tage og føle på.
På landsplan består hver femte elev med dansk som andetsprog ikke dansk til Folkeskolens afgangsprøve – og der bor en del børn med dansk som andetsprog i Bispehaven.
I foråret 2025 satte Den Boligsociale Helhedsplans to familiebrobyggere sammen med en danskunderviser derfor et forsøg i gang. Forsøget havde til formål at styrke syv elever fra 9.-klasses danskkundskaber op til afgangseksamen. Det var både elever, der var i risiko for ikke at bestå, og elever, der klarede sig middel, men ønskede at præstere bedre.
De syv elever opnåede efter det intense danskforløb et gennemsnit på 8,4 i mundtlig dansk. Det er 0,4 procentpoint over landsgennemsnittet.
Poesi i Fælleshuset
De unge selv var meget stolte over deres resultater, og de blev så glade for at læse og skrive, at de nu arbejder på en bog. En digtsamling, der samler deres tanker og refleksioner.
En råkold februartirsdag havde de inviteret 100 mennesker til deres oplæsning af poesien i Bispehavens fælleshus. Her delte de unge tekster om, hvordan en barndom i Bispehaven har været, om de fordomme, man kan blive mødt med, når man er fra et udsat boligområde, om at vokse op med forældre, der har oplevet mere end de fleste andre forældre, og om hvad fremtiden mon bringer.
Publikum mødte op i mørkt tøj i et mørkt rum. På scenen brændte stearinlys, og de unge indtog skiftevis scenen iført hvidt tøj. En musikant stod for at sætte stemningen med blandt andet klaver, guitar og saxofon. Midt på scenen stod en due i et bur. Det var de unge selv, der havde besluttet rammerne og den stemning, de skabte.
Efter oplæsningen var der forfriskninger og mulighed for, at de fremmødte kunne give de unge lidt feedback med på vejen – og de unge mennesker var helt rødkindede af al den ros, de fik for både teksternes indhold, for deres tydelige oplæsning af dem, og for det gennemførte arrangement i det hele taget.
Gode erfaringer
På grund af de gode erfaringer er et nyt hold allerede i gang – denne gang samarbejder familiebrobyggerne med ungdomsskolen, og fokus er på at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Og inden længe starter endnu et forløb i samarbejde med to lokale folkeskoler.