Mmmm..... cookies...

3. december 2021

Pressemeddelelse: Østjysk Boligs regnskab for 2020

PRESSEMEDDELELSE
Lejerbo d. 3. december 2021


Østjysk Boligs regnskab for 2020

Lejerbo har dags dato afleveret regnskab for 2020, revisionsrapportering og beretning for Østjysk Bolig til Aarhus Kommunes tilsyn. Materialet er samtidig overdraget til Landsbyggefonden.

Regnskabet for 2020 viser et stort underskud, som bestyrelsen ser på med største alvor.

Herudover har revisionen anført en række særdeles kritisable forhold i selskabet:

- Beskrivelser af forretningsgange er mangelfulde
- Det interne kontrolmiljø har været utilstrækkeligt og skal skærpes væsentligt
- Den forventede udvikling i dispositionsfonden er kritisk
- Der er ikke udarbejdet notat om egenkontrol og forvaltningsrevision
- Mangler og svagheder i de generelle it-kontroller har væsentlig betydning for regnskabsaflæggelsen

”Den fremadrettede opgave er at sikre Østjysk Boligs fortsatte virke og gennem stram styring at sikre en genopretning af selskabets egenkapital”, udtaler Palle Adamsen, bestyrelsesformand for Østjysk Bolig og administrerende direktør i Lejerbo. ”De nærmere detaljer for genopretningsplanen skal ske i tæt samarbejde med Aarhus Kommunes tilsyn og Landsbyggefonden”.

Baggrund:
På baggrund af en advokatundersøgelse, der har afdækket muligt mandatsvig, underslæb mv. for et tocifret millionbeløb i Østjysk Bolig besluttede Aarhus Kommunes tilsyn at bede Lejerbo om i første omgang at agere som midlertidig forretningsfører og bestyrelse for boligorganisationen. Den midlertidige ordning løber frem til 31/3 2022.

I oktober udsendte kommunens tilsyn efter anbefaling fra Landsbyggefonden desuden en agterskrivelse om, at Østjysk Bolig skal administreres af Lejerbo til og med udgangen af 2026.

For yderligere information vedrørende regnskabet kontakt venligst:
Konstitueret direktør i Østjysk Bolig Mariane Toff-Dallgaard på tlf. 26313514 eller 30845370, mail: mto@ojba.dk



Med venlig hilsen
Tine Staun Petersen, kommunikationschef
30845296