Mmmm..... cookies...

Behandling af persondata

Lejerbos politik for behandling af persondata i forbindelse med jobansøgning.

I Lejerbo er vi underlagt reglerne i Persondataloven, Databeskyttelsesforordningen og retningslinjer udstedt af Datatilsynet. Overordnet set betyder det, at vi indsamler, opbevarer og håndterer persondata ud fra principperne om god databehandlingsskik, saglighed og proportionalitet, som selvfølgelig også gælder, når det drejer sig om en jobansøgers persondata. 

Når vi indsamler og registrerer dine data, bliver de gemt digitalt på en sådan måde, at kun få, relevante medarbejdere har adgang til dine data – nærmere betegnet i vores rekrutteringssystem, HR Manager, hvor de relevante personer i rekrutteringsprocessen har individuelle adgangskoder. Vi håndterer derfor dine data på en forsvarlig måde og sikrer, at udefrakommende personer ikke har mulighed for at få adgang til dine oplysninger. 

Bliver du ansat i den stilling, hvortil din jobansøgning er rettet, vil vi gemme denne i din personalemappe, som også kun få, relevante medarbejdere har adgang til. 

Får du et afslag på en stilling, du har søgt, gemmer vi som udgangspunkt din jobansøgning i 6 måneder. Det gør vi, hvis der skulle dukke en lignende stilling op i løbet af perioden, og vi ønsker at gennemlæse din ansøgning igen. Efter de 6 måneder bliver din ansøgning automatisk slettet i overensstemmelse med Databeskyttelseslovgivningens slettefrist for jobansøgninger. Du er dog i din fulde ret til at bede om at få slettet din ansøgning fra vores system på et hvilket som helst tidspunkt inden periodens udløb. Ønsker du dette, vil din jobansøgning blive slettet manuelt hurtigst muligt efter din anmodning, og du vil få besked herom umiddelbart efter sletningen. Ovenstående gælder ligeledes for uopfordrede jobansøgere.