Mmmm..... cookies...

Lejeboliger i Thisted

Vil du bo i en lejebolig tæt på havet, hvor Nationalpark Thy ligger, ved Limfjorden eller i byen med let adgang til både indkøb og offentlig transport?

Vi har både lejeboliger i Thisted, Hanstholm, Klitmøller, Hundborg, Vilsund og Snedsted.

Hvis du leder efter en lejebolig i Thisted og omegn, findes der mange forskellige typer, der passer til dit behov. Der er både ungdomsboliger og familieboliger.

Se vores lejeboliger i Hundborg og Snedsted

Se vores lejeboliger i Thisted

Se vores lejeboliger i Hanstholm

Se vores lejeboliger i Klitmøller

Surfing, dykning, roning og kajak 
I Thisted er havnen placeret midt i byen med flere funktioner som trafikhavn, almindelig skibstrafik, lystbådehavn, cafeér og restauranter samt servicefunktioner.

Fjorden, havnen og strandene ved byen giver plads for aktiviteter som sejlads, badning og roning i båd eller kajak samt dykning i Thisted Bredning. Er man til surfing, så er ”Cold Hawaii”, surfernes paradis, kun 14 km væk i Klitmøller. 

Masser af uddannelsessteder 
Thisted har seks skoler: fire folkeskoler, heraf to med overbygning, samt to friskoler.

Der er flere ungdoms, erhvervs- og videreuddannelsesinstitutioner i byen: EUC Nordvest, Thisted Gymnasium og Thy Uddannelsescenter med flere videregående uddannelser, på akademi, bachelor og masterniveau. Et par tusinde studerende tager deres uddannelser på dette campus i byens nordlige udkant, tæt på Havrevej/Højtoftevej, hvor vi har boliger til leje.

Sosu-skolen, VUC og HF Thy-Mors ligger nede i byen.

Thisted er endestation for Thybanen der strækker sig hele vejen fra Struer. Der kører x-busser fra Aalborg til Thisted. 

Industri og arbejdspladser 
Thisted har en klynge af industrier indenfor fødevareproduktion: Tican Slagteriet, Dragsbæk Maltfabrik, Dragsbæk Magarinefabrik, Thisted Bryghus og Premier Is. 

Turisme og lokal kultur
Byen har et par moderne hoteller; Hotel Limfjorden med 60 værelser og Hotel Thisted med 25 værelser, et bibliotek, en musikskole, en biograf og et divisionshold i fodbold; Thisted FC. 

Yderligere info 
Vil du se mere om Thisted og omegen, så kan du kigge på : http://www.visitnordjylland.dk/thisted eller http://www.visitthy.dk/danmark/thy-turistbureau

Har du spørgsmål om vores boliger, så ring til os på telefon 70121310.

Ellers er det eneste, du skal gøre for at finde en lejebolig i Thisted og omegn, at søge blandt vores boliger ved at klikke på et af ovenstående links. Her kan du indsnævre dine kriterier til en lejebolig i Thisted fx antal værelser, kvadratmeter, husleje og om husdyr er tilladt.

Vi har også boliger mange andre steder i Nordjylland, som måske passer dig bedre. Lejerbo har fx boliger Aalborg, Frederikshavn, Jammerbugt, Mariagerfjord og Rebild.