Mmmm..... cookies...

Christiansmindevej, Stubbekøbing

36 familieboliger i naturskønne Stubbekøbing
Lejerbo Guldborgsund opfører centralt i Stubbekøbing 36 familieboliger med fælleshus. Boligerne bygges som etplans rækkehuse fordelt på i alt 10 bygninger med 4-5 boliger i hver. Der bygges både 2- og 3-rums boliger varierende i størrelse fra 74 til 93 m2, alle med tilhørende opbevaringsskur.

De nye boliger bygges i en delegeret bygherremodel, hvilket vil sige, at der også bygges 9 private boliger. Så i alt 45 boliger i bebyggelsen.

Alle boligerne får en privat have bag huset samt en mindre forhave, så man kan nyde udelivet på begge sider - og få glæde af både morgen- og aftensol.

Grunden er placeret i den sydlige del af Stubbekøbing i forlængelse af den allerede eksisterende Christiansmindevej. De nye boliger kommer derfor til at ligge med udsigt til åbne vidder og marker direkte mod syd.

Fælleshus og grønne områder
Centralt i bebyggelsen bliver det store fælleshus, et skønt fælles orangeri samt en mindre regnvandssø. Heromkring er det ambitionen at etablere beplantning, legeområde og opholdszoner, evt. i samarbejde med de kommende beboere. Mellem boligerne indrettes der ligeledes spredte områder til ophold og leg. Et sti- og vejforløb skal sikre både parkeringsmuligheder samt en god forbindelse rundt i hele bebyggelsen.

Byliv og natur i nærområdet
Stubbekøbing er en ca. 850 år gammel købstad, smukt beliggende ved vandet, og omgivet af skov og marker. Byen og omegnen kan byde på mange forskellige kultur- og naturoplevelser. Havnen er fortsat en vigtig del af Stubbekøbing med sit livlige miljø og gode muligheder for at nyde solen - og måske en is.

Fra de nye boliger er der ganske kort afstand til indkøbsmuligheder, skoler og institutioner. På kun 10-15 minutter når man den skønne naturpark eller badebroen til en dukkert i Storstrømmen. Skal man til nærmeste større by, som fx Vordingborg eller Nykøbing Falster, er der kun knap 8 km til motorvejen.

Indflytning
Vi forventer at boligerne står klar til indflytning 1. august 2024.

Opskrivning
Ventelisten til boligerne er åben, og du kan allerede nu tilføje dem til din venteliste her